Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Caroline Wozniacki vil forbedre serv til næste kamp: Jeg skal finde rytmen

Ritzau
Wozniacki ser mulighed for forbedringer
Wozniacki ser mulighed for forbedringerAFP
Hvis der er én ting, Caroline Wozniacki kan gøre bedre i sin næste kamp ved Australian Open, så er det serven.

Det siger hun efter sin sejr i første runde over polske Magda Linette, som i andet sæt måtte trække sig med en skade.

"Det er helt sikkert noget, jeg kan gøre bedre i næste kamp. Jeg skal lige finde rytmen igen, og så håber jeg, den sidder, som den skal," siger hun.

Danskeren, som var foran 6-2, 2-0, da Linette udgik, fortæller ellers, at serven til træning har siddet lige i skabet.

"I træningskampene har jeg servet virkelig godt. I dag fungerede den okay, men ikke prangende," siger hun.

Wozniacki vandt i kampen 14 ud af 23 mulige point efter sin førsteserv.

Wozniackis far, Piotr Wozniacki, fortæller også efter dysten, at der er plads til forbedring i forhold til hendes serv.

"Serven kan helt klart blive bedre. Men jeg forstår også, at hun ikke vil satse det hele med det samme," siger han.

I anden runde ved Australian Open møder Wozniacki russiske Maria Timofeeva.