Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Russer sender Caroline Wozniacki ud af Australian Open efter god dansk start

Ritzau
Caroline Wozniacki kunne ikke følge op på præstationen ved seneste års US Open. Danskeren nåede kun anden runde af Australian Open.
Caroline Wozniacki kunne ikke følge op på præstationen ved seneste års US Open. Danskeren nåede kun anden runde af Australian Open.William West/AFP
Caroline Wozniackis retur til grand slam-turneringen Australian Open slutter i anden runde efter nederlag til russiske Maria Timofeeva.

Timofeeva fik gjort det af med danskeren med cifrene 1-6, 6-4, 6-1.

Den 20-årige russer gik ind i turneringen som verdensranglistens nummer 170. Det var et godt stykke længere oppe end Wozniacki, som ligger nummer 252, men danskeren var alligevel regnet som storfavorit til opgøret.

Wozniacki indledte da også kampen med lovende takter og havde godt styr på sin modstander, som kun formåede at vinde et enkelt parti i kampens første sæt.

Man kunne snydes til at tro, at den overlegne præstation ville flyde over til andet sæt, hvor Wozniacki indledte med at bryde russeren i hendes første serveparti.

I Wozniackis efterfølgende serveparti krævede det dog megen besvær af danskeren at holde serven, og det lykkedes da også kun lige akkurat med hjælp af en lidt for kort russisk stopbold at gøre det til 2-0 til Caroline Wozniacki.

Caroline Wozniacki lavede ukarakteristisk mange uprovokerede fejl i sit nederlag til unge Maria Timofeeva.
Caroline Wozniacki lavede ukarakteristisk mange uprovokerede fejl i sit nederlag til unge Maria Timofeeva.Profimedia

Timofeeva kunne efterfølgende serve sig til 1-2, inden hun for alvor begyndte at slå vinderbolde afsted og brød Wozniacki til 2-2.

Begge spillere formåede at holde serv i de efterfølgende partier, men det var tydeligt, at Wozniacki var udfordret på servefronten.

Timofeeva formåede at bryde til 5-3, inden Wozniacki brød til 4-5, men russeren var for stærk og lukkede sættet 6-4, efter at Wozniacki tabte serven for anden gang i træk.

Efter at have lukket første sæt med en flot serveprocent på 84 i førsteserven, kunne danskeren blot se 64 procent af sine førsteserve lande inden for de hvide linjer i andet sæt.

Timofeeva derimod lykkedes med at hæve sin førsteserveprocent fra 66 til 77.

I tredje sæt var der ikke meget at rafle om.

Jovist, det lykkedes Wozniacki at bryde sin modstander i første parti, men det var også det eneste, som danskeren vandt.

Seks uprovokerede fejl fra Caroline Wozniacki og 15 vinderbolde fra den stærkt spillende Timofeeva gjorde, at russeren kunne lukke sidste sæt med 6-1.

Efter mere end tre og et halvt års fravær vendte Wozniacki i efteråret tilbage på banen med et erklæret mål om at spille med om titlerne i grandslam-turneringer og kvalificere sig til OL.

Australian Open var hendes anden grand slam-turnering efter comebacket. Ved US Open i efteråret 2023 nåede hun til fjerde runde.