Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tennisdirektør forsvarer notorisk sene kampe i Australien

Ritzau/Reuters
Der kommer sandsynligvis flere nattedramaer i Australian Open.
Der kommer sandsynligvis flere nattedramaer i Australian Open.MARTIN KEEP/AFP
Selv om man har introduceret endnu en spilledag for at undgå sene afslutninger ved Australian Open, er det uundgåeligt, at det kommer til at ske.

Det siger turneringsdirektør Craig Tiley mandag.

"Det kommer til at ske, og det kommer til at ske igen. Det kunne ske i aften eller i morgen aften," lyder det.

Den nu 15-dage lange grand slam-turnering Australian Open er notorisk kendt for sine sene afslutninger.

Eksempelvis sluttede en kamp mellem Lleyton Hewitt og Marcos Baghdatis i 2008 klokken 04.33 om natten.

Sidste kamp på turneringens første dag begyndte klokken 23.41, efter at verdensetteren Novak Djokovic højst overraskende skulle bruge fire timer på at besejre kvalifikationsspilleren Dino Prizmic.

Heldigvis skulle kvindernes forsvarende mester, Aryna Sabalenka, bruge mindre end en time på at komme igennem sin første kamp, der var lige efter på samme bane.

"Vi sluttede klokken 00.35, og vi har gjort, hvad vi kan, for at undgå sene afslutninger," siger Tiley til fjernsynskanalen Channel Nine.

"Ingen kunne forudse, at Novak skulle bruge over fire timer mod en kvalifikationsspiller. Ingen kunne have forudset det, da vi lavede tidsplanen."

WTA og ATP indgik tidligere på måneden en aftale om at begrænse antallet af kampe, der slutter sent, blandt andet ved at udelukke opgør, der begynder efter klokken 23.

Frygten er, at sene kampe går ud over spillernes velvære.

De fire grand slams er dog ikke bundet af reglerne.