Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Frustreret tennis-stjerne tabte 24 kampe i træk, men på hjemmebane vader hun nu i succes

Zhang Shuai har fundet sit bedste spil frem på hjemmebane
Zhang Shuai har fundet sit bedste spil frem på hjemmebaneProfimedia/Zhang Long / Xinhua News / Profimedia
Zhang Shuai var uden sejr i 603 dage, men har nu vundet tre kampe i træk på vej mod ottendedelsfinalen i Beijing Open

Zhang, som tidligere har været oppe som nr. 22 på verdensranglisten i single og nr. 2 i double, hvor hun også er to gange har vundet to Grand Slams, modtog et wildcard til China Open på trods af, at hendes placering var faldet til nr. 595. 

Placeringen på verdensranglisten har dog ikke været lige så stor en byrde som hendes 24 nederlag i træk i en helt forfærdelig stime, som strækker sig 603 dage tilbage til januar 2023, hvilket er den længste siden Madeleine Pegel tabte 29 kampe i træk mellem 1968 og 1972.  

Men på hjemmebane har hun for alvor fundet tilbage til sit bedste tennis.

Den 35-årige Zhang afsluttede sin frustrerende stime af nederlag i første runde ved at slå McCartney Kessler 7-6 7-6 i onsdags, hvilket blev fulgt op af to yderligere sejre. Sejren over Kessler blev efterfulgt af et historisk resultat mod US Open semifinalisten og verdens nr. 8 Emma Navarro, hvor Zhang blev den lavest rangerede spiller til at slå en top-10 modstander i turneringens historie.

Hun cruisede derefter forbi Greet Minnen på vej mod ottendelsfinalen.

Zhang føler sig som forvandlet. Hun har stadig ikke tabt et sæt. og kan ikke stoppe med at vinde: "Når jeg er på banen, føler jeg mig som Rafael Nadal på Court Philippe-Chatrier," sagde hun efter at have slået Minnen i søndags. "Når du taber, vil alle måske gerne spille mod dig. Nu vil ingen spille mod mig."

Selv siger hun, at en del nederlagene skyldes at hun trukket en række svære modstandere i den første runde af Grand Slams, og da nederlagene begyndte at hobe sig op, og Zhang kæmpede med skader, besluttede hun at tage en seks måneders pause fra sporten efter WTA-turneringen i Montreal august sidste år.

Zhang vendte tilbage til Touren i februar, men nederlagene fortsatte. Da Touren vendte tilbage til Kina, mente Zhang, at hun mere end nogensinde havde brug for en succes-oplevelse.

"Jeg troede, jeg skulle udfordre mig selv, men jeg er ikke ung længere," siger hun. Jeg har ikke så mange chancer. Jeg har ikke så mange turneringer. Jeg har brug for mindst én sejr mere i mit liv."

Når Zhang i stedet møder Magdalena Frech i ottendedelsfinalen på tirsdag, handler det ikke om at se tilbage, men at se fremad.