Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Billie Jean Cup: Clara Tauson sejrer forgæves over stærk svensker i dansk nederlag

Ritzau
Billie Jean Cup: Clara Tauson sejrer forgæves over stærk svensker i dansk nederlag
Billie Jean Cup: Clara Tauson sejrer forgæves over stærk svensker i dansk nederlagFoto: Dansk Tennis Forbund
Det danske kvindelandshold i tennis led tirsdag sit første nederlag i gruppespillet ved Billie Jean King Cup til Sverige.

Tirsdag tabte Danmark 1-2 i kampe til Sverige. Clara Tauson sørgede for at udligne til 1-1 undervejs, da hun vandt sin singlekamp med 2-6, 6-2, 6-4 over Rebecca Peterson, der ligger bedre placeret end danskeren på verdensranglisten.

"Jeg missede alt for meget i første sæt. Så begyndte jeg at ramme banen noget mere. Jeg synes, at jeg spillede klart bedre i andet sæt, og så var det rent slid i tredje sæt", siger Tauson.

Efterfølgende tabte Johanne Svendsen og Rebecca Munk Mortensen den afgørende double med 3-6, 3-6.

Inden Tauson var i aktion, var Rebecca Munk Mortensen blevet besejret i tre sæt af Caijsa Hennemann. Den 17-årige dansker vandt ellers første sæt med 6-2, men kom til kort i andet og tredje sæt, som hun tabte 1-6, 2-6.

"Jeg var ærgerlig over, at jeg ikke fik vundet kampen. Jeg følte gennem første sæt, at jeg havde niveauet til at løbe med sejren."

"Jeg synes, at jeg spillede noget rigtig god tennis, men så kom hun mere i gang i andet sæt, og jeg fik sluppet foden fra speederen, sagde Rebecca Munk Mortensen", inden hun efter singlenederlaget skulle gøre sig klar til den afgørende double.

Danmark åbnede gruppespillet i Billie Jean King Cup i Europa/Afrikas gruppe 1 med en sejr over Kroatien mandag.

Der venter også gruppekampe mod Serbien, Bulgarien og Norge. Gruppevinderen rykker op, mens nummer to spiller playoff om oprykning.

Turneringen varer til på lørdag.