Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Danske tennis-kvinder fik flot start på Billie Jean Cup med snæver sejr over Kroatien

Svend Bertil Frandsen
Clara Tauson i aktion under kampen mod Kroatien
Clara Tauson i aktion under kampen mod KroatienFoto: Dansk Tennis Forbund
Det danske kvindelandshold i tennis fik en perfekt start på Billie Jean King Cup i tyrkiske Antalya, da holdet overraskende vandt 2-1 over Kroatien

I første kamp mødte 18-årige Johanne Svendsen Petra Marcinko, der ligger nummer 211 i verden. Danskeren, der lige er blevet senior, fik en flot start på kampen og vandt første sæt 6-2. Efter en regnvejrspause fortsatte Johanne det flotte spil i andet sæt, førte 5-1 og havde to matchbolde.

Men så vågnede den 17-årige kroat til dåd og tog de sidste to sæt med cifrene 5-7, 5-7. "Jeg spillede noget virkelig god og klog tennis, men det var lidt svært i forhold til vinden. Forholdene var lidt svære, så jeg blev nervøs, samtidig med at Petra begyndte at spille bedre, og så tabte jeg desværre momentum", sagde Johanne Svendsen i en pressemeddelelse fra Dansk Tennis Forbund.

Så var det op til Clara Tauson at holde liv i håbet om en dansk sejr. Den danske tennisstjerne stod overfor Kroatiens Antonia Ruzic, der ligger nr. 207 på verdensranglisten i dagens anden singlekamp. Efter et tæt første sæt, som Tauson vandt i tiebreak, satte danskeren sig totalt på kampen i andet sæt, som hun vandt 6-1.

”Det er godt at være her igen. Jeg har ikke spillet for Danmark i tre år – både på grund af corona og sidste år var jeg skadet. Så det er rart at komme tilbage på holdet", sagde Clara Tauson efter sin flotte præstation.

Efter udligningen skulle den samlede sejr afgøres i doublen, og her lykkedes det Johanne Svendsen og Rebecca Munk Mortensen at hive den afgørende sejr i land mod den kroatiske doublekonstellation Petra Marcinko/Tara Wurth.

Dermed fik danskerne den bedst tænkelige start på turneringen, der fortsætter tirsdag, når Danmark møder Sverige.