Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Caroline Wozniacki er tilbage på landsholdet efter ni års fravær

Ritzau
Caroline Wozniacki er tilbage på landsholdet efter ni år
Caroline Wozniacki er tilbage på landsholdet efter ni årProfimedia
Caroline Wozniacki er tilbage på det kvindelige landshold i tennis.

Det skriver Dansk Tennis Forbund mandag i en pressemeddelelse.

Det er første gang siden 2015, at Wozniacki skal spille med i landsholdsturneringen Billie Jean King Cup, som løber af stablen i april i Portugal.

Hun tilslutter sig Danmarks højest rangerede spiller, Clara Tauson, der sidste år var ubesejret i landsholdsturneringen.

"Det er den stærkeste danske trup nogensinde," siger Jens Anker Andersen i pressemeddelelsen. Han er Billie Jean King Cup-kaptajn. 

"Clara og Caroline hører til i verdenseliten og vil være blandt de allerbedste spillere, når det går løs ved Billie Jean King Cup," lyder det videre.

Tilmed spiller Johanne Svendsen og Rebecca Munk Mortensen, der begge har været med de to seneste år, samt 17-årige Laura Brunkel med på holdet.

Det bliver Brunkels landsholdsdebut.

Caroline Wozniacki har otte gange tidligere spillet Billie Jean King Cup for Danmark. Her er det blevet til 20 sejre og 11 nederlag på tværs af single og double.

"Jeg ser rigtig meget frem til at spille Billie Jean King Cup og have "Danmark" på ryggen. Jeg føler altid, at jeg repræsenterer Danmark, når jeg spiller, men det er ekstra særligt, når det er for landsholdet og til OL," siger Caroline Wozniacki i pressemeddelelsen.

Landsholdet skal spille 8.-13. april 2024 på grus i Oeiras, som er en forstad til Lissabon i Portugal.

De øvrige nationer er Bulgarien, Grækenland, Holland, Letland, Norge, Portugal, Serbien, Sverige, Tyrkiet, Ungarn og Østrig.