Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dansk føring i Billie Jean King Cup: Tauson tager sikker sejr i første singlekamp

Ritzau
Clara Tauson er med Caroline Wozniackis fravær den suverænt største danske profil til opgøret mod Mexico.
Clara Tauson er med Caroline Wozniackis fravær den suverænt største danske profil til opgøret mod Mexico.Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Danmarks kvindelige tennislandshold fik en god start mod Mexico med Clara Tausons sejr i åbningskampen.

Clara Tauson gav fredag de danske tenniskvinder en forrygende start mod Mexico i Billie Jean King Cup i Farum.

Tauson, der er nummer 52 i verden, vandt uden de store problemer over Giuliana Olmos med cifrene 6-4, 6-2 i den første kamp.

Åbningsopgøret varede 1 time og 23 minutter, og Tauson dominerede fra start til slut.

31-årige Olmos er bedst i double og er faktisk slet ikke rangeret i single. Inde på banen kunne man også tydeligt se klasseforskellen.

Tauson skulle lige ryste startnerverne af sig og havde efter kampen stor ros til sin mexicanske modstander.

"Jeg var rigtig nervøs, i forhold til hvad jeg plejer. Det gik heldigvis okay. Hun spillede en pæn single. Hun var virkelig solid. Jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle slide så meget."

"Jeg fandt en smule mere rytme i mit spil i andet sæt. Jeg er bare super lettet over, at jeg fik hevet den hjem," siger Tauson til Sport Live.

Hvis det ender med en sejr over Mexico i er Danmark klar til "qualifiers" i april 2025, hvor tre nationer kæmper om én plads blandt de otte bedste nationer i Billie Jean King Cup Finals.

Kampen mod Mexico afvikles med yderligere en singlekamp fredag, hvor Johanne Svendsen skal i aktion.

Lørdag spiller de efter planen igen hver en single, før dysten afsluttes med en double.

Opgøret spilles i Farum Arena. Det er første gang, at Danmark har hjemmebane i turneringen.