Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Holger Rune taber til serbisk stormester for anden gang på ni dage

Søren Jakobsen/Ritzau
Opdateret
Djokovic er på toppen endnu.
Djokovic er på toppen endnu. AFP
Holger Rune mødte i sin første kamp ved ATP Finals sin ny-rival Novak Djokovic.

Kampen endte med cifrene 7-6, 6-7, 6-3 i Djokovic' favør, og dermed fortsætter serberen sin lille stime mod danskeren efter hans sejr i Paris Open for nylig. 

Det skete i en maratonforestilling på tre timer og seks minutter.

Ligesom i nederlaget mod serberen i Paris Masters i sidste uge havde Rune meget stor ære af kampen, men i sidste ende skruede Djokovic op for sit spil.

Sæsonfinalen i Torino afvikles med gruppespil, og dermed er Rune ikke færdig endnu. Han skal stadig møde Jannik Sinner og Stefanos Tsitsipas og kan stadig nå at avancere til semifinalen.

H2H
H2HFlashscore

Rune var yderst veloplagt og i strålende spillehumør. Den unge dansker fyrede klart flest vinderslag afsted med sine 48 vindere mod Djokovics 39

Den 20-årige dansker servede også brillant i det meste af kampen og lavede 18 esser mod serberens 10.

Holger Rune spillede ekstremt aggressivt fra første parti. Ofte slog han til boldene hurtigt i opspringet, og det overrumplede gang på gang Djokovic.

På den måde var Rune den første til at spille sig til breakbolde, og han udnyttede den tredje af slagsen til at komme foran med 3-2.

Rune var dog ikke i stand til at øge føringen i sit eget parti bagefter. Her blev et par dobbeltfejl dyre, og Djokovic brød til 3-3.

Der kom ikke flere breakbolde i sættet, og så måtte spillerne ty til afgørelse i tiebreak.

Rune lavede en lidt forceret fejl, der gav Djokovic føring, og symptomatisk for hele sin karriere var Djokovic i stand til at finde et højere gear og niveau, da det var mest påkrævet. Serberen sikrede sættet med 7-4 i tiebreaken.

Også i andet sæt kom Rune godt fra start med et brud til 2-0, men igen svarede Djokovic hurtigt tilbage og udlignede.

Foran 5-4 spillede Rune sig til en sætbold med en fremragende vinder, men Djokovic hev en stor serv frem og udlignede.

Så måtte også andet sæt afgøres i tiebreak. Godt nok lavede Djokovic store fejl, men Runes niveau var sublimt og danskeren vandt tiebreaken med hele 7-1.

Rune tog dog ikke momentum med til tredje sæt. Han tabte de første syv bolde og blev brudt til 0-2 på en dobbeltfejl.

Men i partiet efter var Djokovic i gavehjørnet med flere fejl. Rune takkede og brød rent med en vinder, der landede på stregen. Djokovic var så rasende over sine fejl, at han gik ud til sin stol og trampede to ketsjere i stykker.

Alligevel hev Djokovic sig op i de næste partier. Han udnyttede, at Rune havde svært ved at bevæge sig på grund af træthed og brød til 4-2.

Danskerens havde ikke energi til et comeback, og Djokovic servede sejren rent hjem til 6-3.

Tidligere søndag blev ATP Finals åbnet med Jannik Sinners sejr på 6-4, 6-4 over Stefanos Tsitsipas.

Rune skal i aktion igen tirsdag.

Det er første gang nogensinde, at en dansk herresinglespiller deltager i ATP Finals.

Kampstatistik
KampstatistikFlashscore