Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Fortrøstningsfuld Rune: Forhåbentlig lærer jeg af det

Ritzau
Fortrøstningsfuld Rune: Forhåbentlig lærer jeg af det
Fortrøstningsfuld Rune: Forhåbentlig lærer jeg af detAleksandra Szmigiel/Reuters/Ritzau Scanpix
Holger Rune håber helt sikkert ikke det bliver en vane, men danskeren har nu på lidt over en måned tabt to finaler på næsthøjeste niveau til en russer.

Søndag var det Daniil Medvedev, der dukkede Rune, da de to stod over for hinanden i finalen i Italian Open. I april var det Andrey Rublev, der trak det længste strå i Monte-Carlo Masters.

På trods af de tabte finaler er Holger Rune dog godt tilfreds med, hvad han indtil videre har præsteret på grus i år. Det siger han efter søndagens nederlag.

"Min følelse lige nu er selvsagt ikke den bedste. Men jeg kan også kigge tilbage på, hvad der indtil videre har været en god grussæson for mig".

Russeren vandt i to tætte sæt
Russeren vandt i to tætte sætFlashscore

"Jeg har været i tre finaler i fire turneringer. Derfor kan jeg ikke brokke mig. Som de fleste ved efterhånden, er jeg meget ivrig efter at vinde titler. Jeg har været tæt på. Forhåbentlig lærer jeg af det", siger Rune på ATP's hjemmeside.

Den unge dansker fandt søndag aldrig det storspil frem, der blandt andet førte til en sejr over ikonet Novak Djokovic tidligere på ugen.

Daniil Medvedev har ellers ikke for vane at lave store resultater på grus, men den byld blev der altså prikket hul på i Rom.

"Jeg var meget nervøs på vej ind til kampen (søndag, red.). Jeg gik jo videre fra en fantastisk kamp i går (semifinalen lørdag, red.)", siger Holger Rune på ATP's hjemmeside.

"Måske havde jeg for mange forventninger til mig selv, selv om jeg sagde til mig selv, jeg ikke skulle have det".

Højdepunkter fra kampen
Flashscore

"Han (Medvedev, red.) spillede fantastisk. Han spillede virkelig solidt bagest på banen. Jeg er glad på hans vegne. Det er hans første titel på grus. Jeg tror, han har en god fremtid på grus. Han er en fantastisk spiller på alle underlag".

Den 20-årige nordsjællænder vandt i slutningen af april en ATP-turnering i München, der rangerede to niveauer under Italian Open og Monte-Carlo Masters.

Forude venter French Open, en af årets fire grand slam-turneringer og kulminationen på grussæsonen. French Open går i gang 28. maj.

Med de ranglistepoint, Holger Rune samlede sammen i Italian Open, kan han se frem til mandag at springe en enkelt plads op på verdensranglisten til nummer seks.