Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

French Open får voldsom kritik: Ingen wild card til tidligere finalist på afskedsturne'

Svend Bertil Frandsen
Dominic Thiem går glip af et wild card til French Open
Dominic Thiem går glip af et wild card til French OpenProfimedia
Arrangørerne af French Open er blevet genstand for voldsom kritik efter at de har undladt at tildele den tidligere finalist Dominic Thiem et wild card til turneringen.

Arrangørerne gav wildcards til spillere fra deres eget land, med undtagelse af wildcards reserveret til en spiller fra USA og en fra Australien. Og den tidligere verdenstreer, som to gange har været i finalen i turneringen blev ikke tildelt et wild card på trods af, at han har annonceret, at han stopper karrieren i denne sæson.

Arrangørerne tildelte wild cards til seks franske spillere, inklusive Giovanni Mpetshi Perricard, Alexandre Muller, Terence Atmane, Richard Gasquet, Pierre-Hugues Herbert, Harold Mayot plus en spiller fra Australien (Adam Walton) og en spiller fra USA (Nicolas Moreno de Alboran).

Denne beslutning er blevet mødt med stor kritik på sociale medier, hvoir mange fans, bl.a franske fans undrer sig over, hvordan en tidligere finalist på hans afskedsturné ikke er blevet fundet værdig til et wild card i turneringen.

På trods af det manglende wildcard, har Thiem stadig et sidste håb om deltagelse i French Open eftersom han figurerer som nr. seks på reservelisten, men det forventes ikke at så mange spillere trækker sig før starten på turneringen. 

Thiem, der har en sejr i US Open som sit største resultat, annoncerede i sidste uge, at han stopper karrieren efter at han har kæmpet med store motivationsproblemer og en langvarig håndledsskade.