Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Polsk verdensetter spiller sig i tredje French Open-finale på fire år

Ritzau
Polsk verdensetter spiller sig i tredje French Open-finale på fire år
Polsk verdensetter spiller sig i tredje French Open-finale på fire årProfimedia
Verdensetter Iga Swiatek skal lørdag forsvare sin titel i French Open. Torsdag spillede den polske tennisstjerne sig videre til finalen i grand slam-turneringen, da hun i semifinalen slog brasilianske Beatriz Haddad Maia.

Swiatek vandt med cifrene 6-2, 7-6 og blev dermed klar til sin tredje finaleoptræden ved French Open i karrieren.

Hun har vundet begge de to forrige, i 2020 og 2022. Lørdag bliver det tjekkiske Karolina Muchova, der står på den anden side af nettet i finalen.

Muchova, der er nummer 43 på verdensranglisten, slog tidligere torsdag noget overraskende Aryna Sabalenka, nummer to på verdensranglisten.

Sabalenka førte ellers 5-2 i tredje sæt og havde en matchbold, men så gik det altså helt galt for belaruseren.

Swiatek indledte sin semifinale med at blive brudt, men derfra blev det til en polsk magtdemonstration. Blandt andet takket være tre servebrud vandt Swiatek seks af de efterfølgende syv partier, og så var første sæt i hus.

I andet sæt bed Haddad Maia mere fra sig. Den høje brasilianer kom faktisk foran 3-1, inden Swiatek med et brud fik udlignet til 3-3.

Derfra fulgtes de ad. I to forskellige partier måtte Swiatek dog afværge brasilianske breakmuligheder, inden polakken gjorde det til 6-5 og lagde pres på Haddad Maia.

Brasilianeren holdt stand og sendte sættet i tiebreak. Også her var det helt tæt.

Swiatek misbrugte en matchbold ved 7-6, men lukkede kampen med et smash på sin anden, så det endte 9-7.