Roland Garros er stadig spansk: Alcaraz går i Nadals fodspor og sejrer i French Open

Sportspsykologi er moderne og vigtigt i eliteidræt. Det er alfa og omega at være i mental balance, hvis man skal præstere sit ypperste i hård konkurrence med sine sportslige rivaler. Og vil man vide, præcis hvor meget nerver kan betyde, skal man sætte sig og gense søndagens finale af årets French Open.

Her tørnede 21-årige Carlos Alcaraz sammen med 27-årige Alexander Zverev, og efter en tæt femsætskamp, kunne Carlos Alcaraz indkassere sin grand slam-titel nummer tre i karrieren efter 3-2-sejr med cifrene 6-3, 2-6, 5-7, 6-1, 6-2. 

Begge kom nemlig ud til kampen tydeligt præget af de føromtalte nerver. Alexander Zverev er normalt blandt verdens allerbedste servere, men tyskeren startede simpelthen kampen med to dobbeltfejl i streg. Den høje servekanon skød skylden på sin ketcher og skiftede den straks. Måske var det reelt ketcheren, der var synderen, måske havde Zverev bare behov for at nulstille.

Ikke desto mindre fulgte et første sæt, hvor tyskeren havde ualmindeligt svært ved at finde det storspil, der har bragt Zverev hele vejen til finalen på Stade Roland-Garros. Et sæt, hvor den unge spanske storstjerne fremviste hele sit slagrepertoire, udviste enorm slagvariation, som konstant trak Zverev rundt på banen.

Men lige så hurtigt, som nerverne kan melde sig, kan de gå i sig selv og blive forvandlet til en næsten uforklarlig selvtillid. I andet sæt var Zverev nemlig helt anderledes ovenpå. Tyskeren fandt forhånden, de tunge slag fra baglinjen med fuld udnyttelse af banens geometri. Udligning uden store problemer 6-2.

Og så det mystiske tredje sæt, hvor Zverev så ud til at være helt nede i kulkælderen. Efter at have brudt Zverev stod spanieren nemlig med chancen for at serve sættet hjem, men sådan skulle det altså ikke gå. I stedet tabte spanieren fuldkommen den vanlige kontrol over duellerne.

Pludselig brød tyskeren nemlig Alcaraz ikke bare én men to gange, mens den sædvanligvis så teknisk imposante spanier lavede et hav af ukarakteristisk store fejl, flere af dem sågar fuldkommen uprovokeret.

Præcis som Zverev havde behov for at nulstille ovenpå det tabte første sæt, så havde Alcaraz brug for det samme ovenpå den skuffende afslutning på sit tredje sæt. Dertil havde spanieren også behov for en medical timeout, da det altid langt løbende og hårdtkæmpende kæmpetalent tilsyneladende havde problemer med sit ene lår.

Men nulstillet fik han altså, og fjerde sæt blev vundet fuldkommen overlegent af Alcaraz, 6-1, og så skulle det hele ellers afgøres i et uhyggeligt femte sæt, hvor Zverev givetvis fik ubehagelige flashbacks til sin US Open-finale i 2020.

Her var tyskeren nemlig bare ét sæt fra at besejre østrigske Dominic Thiem, oppe med 2-0 i sæt efter en imponerende start, og så var det i stedet østrigeren, der sejrede. Det var muligvis dette kollaps, der gik i tyskerens tanker i det femte og afgørende sæt.

For i sit andet serveparti leverede Zverev en række katastrofalt store uprovokerede fejl i situationer, hvor tyskeren nemt kunne have vundet pointet. I stedet brød Alcaraz altså, og da Zverev i spanierens umiddelbart efterfølgende serveparti havde mulighed for at bryde tilbage, fik Alcaraz i stedet spillet sig tilbage fra 0-40 for at konsolidere bruddet.

Således blev forskellen på de to spillere i det femte og afgørende sæt, at Alcaraz formåede at udnytte sine breakbolde, mens Zverev igen og igen misbrugte sine. Nok engang fik Alcaraz brudt til 5-2, et rent servegennembrud, og så var tyskerens skæbne så godt som beseglet.

Dermed vinder blot 21-årige Carlos Alcaraz sin tredje grand slam, alle tre vundet på forskellige underlag: I 2022 blev US Open vundet på hardcourt, i 2023 var det Wimbledon på græs, og nu kan Alcaraz så tilføje Roland Garros’ røde grus.

Samtidig bliver han turneringens 20. spanske vinder i de seneste 34 år, og den sjette spanier til at vinde herrernes French Open i den åbne æra, hvor Rafael Nadal, Sergi Bruguera, Carlos Moyá, Albert Costa og Alcaraz’ træner, Juan Carlos Ferrero, alle har vundet.

Omvendt må Zverev nok engang konstatere nederlag i en grand slam-finale, præcis som det altså var tilfældet ved US Open i 2020. Dermed fortsætter tyskernes grand slam-tørke på herresiden, hvor det ikke siden Boris Beckers Australian Open i 1996 er blevet til én eneste titel.