Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Trods finalenederlag ser Holger Rune fremad mod French Open

Flashscore
Holger Rune måtte bøje sig i finalen i Monte Carlo.
Holger Rune måtte bøje sig i finalen i Monte Carlo.Valery Hache/AFP
Efter trist nederlag i Monte Carlo, er Holger Rune allerede klar mod nye mål.

Danskeren tabte en medrivende finale til Andrey Rublev, men viste gennem hele turneringen at formen er der til større togter.

“Det var en god start på grussæsonen, men mit mål er at peake til French Open. Alt, jeg gør nu, er for at blive så skarp som muligt til French Open”, siger Rune til TV2.

Næste turnering for den danske tennisstjerne er i München. En turnering han er forsvarende mester i.

Holger Rune tabte sidste år til norske Casper Ruud i French Open, hvor kvartfinalen blev endestationen. Danskeren glæder sig over den gode start på grussæsnoen.

“Det har været en god turnering, en god uge med en masse gode kampe. Det var den perfekte start på grussæsonen”, siger danskeren til TV2.

I turneringen i München sidder Rune som titelforsvarer over i første runde. Modstanderen i anden runde bliver vinderen af kampen mellem brasilianeren Thiago Monteiro og tyske Yannick Hanfmann.