Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Clara Tauson er stolt af sejr over tidligere French Open-vinder

Ritzau
Clara Tauson var voldsomt undertippet, men spillede sig flot videre.
Clara Tauson var voldsomt undertippet, men spillede sig flot videre.ANNE-CHRISTINE POUJOULAT/AFP
Det var en svær lodtrækning for Clara Tauson, men med en fabelagtig indsats sikrede hun sig en plads i næste runde.

Den danske tennisspiller Clara Tauson er stolt af sin sejr torsdag over Jelena Ostapenko i anden runde ved French Open.

Det fortæller hun til TV 2 Sport efter opgøret.

"Det betyder selvfølgelig meget. Det er dét her, jeg har arbejdet mig hen imod i nogle år nu. Jeg føler virkelig, at jeg har niveauet, kroppen og det mentale til det," siger Tauson til mediet.

Tauson vandt den tætte affære med 7-6, 4-6, 6-3.

Opgøret varede i underkanten af 2,5 time, men til sidst viste Tauson klassen, og med et rent serveparti spillede danskeren sig videre i grand slam-turneringen på den første matchbold.

I næste runde venter amerikanske Sofia Kenin, der ligger nummer 56 i verden. Kenin har tidligere været oppe som nummer fire på verdensranglisten og vandt i 2020 Australian Open. Samme år var hun i finalen i French Open.

Danskeren siger yderligere til TV 2 Sport, at hun gjorde sig fortjent til sejren, og at hun er lettet over at gå videre.

26-årige Ostapenko er tidligere mester i French Open, som hun vandt i 2017.

Det skete med en sejr på 4-6, 6-4, 6-3 over Simona Halep.