Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Gedigen tjekkisk skuffelse: French Open-finalist får kun en kamp i Wimbledon

Ritzau
Jule Niemeier (til venstre) er videre ved Wimbledon efter en flot sejr over Karolina Muchova.
Jule Niemeier (til venstre) er videre ved Wimbledon efter en flot sejr over Karolina Muchova. Adrian Dennis/AFP
Højt at flyve, dybt at falde.

Den tjekkiske tennisspiller Karolina Muchova havde et forrygende French Open for under en måned siden, men Wimbledon endte i fiasko.

26 dage efter at have spillet French Open - og tabt til verdensetter Iga Swiatek - tabte Muchova således sin første kamp i Wimbledon.

Hun var ellers klar favorit, men tabte til verdens nummer 103, Jule Niemeier fra Tyskland, med cifrene 4-6, 7-5, 1-6.

Derimod er Australian Open-vinderen fra 2012 og 2013, Victoria Azarenka, i sikker stil videre til tredje runde.

33-årige Azarenka, der har haft svært ved at nå tilbage til den absolutte top, efter hun fik barn, vandt med 6-3, 6-0 over Nadia Podoroska fra Argentina.

Azarenka fra Belarus rangerer nu som verdens nummer 20.

I tredje runde venter hård modstand for Azarenka i skikkelse af Daria Kasatkina, der sidste år nåede semifinalen i French Open.