Verdensetter uddeler briller i 40 minutters magtdemonstration
Blot 40 minutter skulle Iga Swiatek søndag middag bruge på at spille sig videre til kvartfinalen i damesingle i French Open.
I ottendedelsfinalen kørte verdensetteren fuldstændig russeren Anastasia Potapova rundt på det røde grus i den franske hovedstad og uddelte et sæt briller, som det kaldes, når en spiller vinder to sæt uden at afgive point.
6-0, 6-0, lød de knusende sejrscifre.
Første sæt var overstået efter 19 minutter, da Swiatek som en passende afslutning brød Potapovas serv rent.
Lige så knusende overlegen var den 23-årige polak i andet sæt, hvor hun ikke tabte en eneste duel i egen serv.
Swiatek er på jagt efter sin tredje French Open-titel på stribe og fjerde i alt