Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Var ikke engang sikker på wildcard: Tysk tennishåb nærmer sig titel i debut på topniveau

Ritzau
19-årige Noma Noha Akugue har været en åbenbaring ved årets Hamburg European Open.
19-årige Noma Noha Akugue har været en åbenbaring ved årets Hamburg European Open.Profimedia
Den tyske teenager Noma Noha Akugue er tæt på at levere en sensationel bedrift i international kvindetennis.

Indtil for en uge siden havde den 19-årige tysker aldrig spillet på WTA Touren, men efter fire sejre de seneste dage kan hun allerede lørdag sikre sig karrierens første titel på øverste niveau.

Noma Noha Akugue har spillet sig frem til finalen i Hamburg European Open, hvor hun møder hollænderen Arantxa Rus.

"For en uge siden vidste jeg ikke engang, om jeg ville få et wildcard til turneringen."

"Nu håber jeg, at jeg kan spille mit bedste tennis i finalen," siger Noma Noha Akugue.

Tyskeren, der har nigerianske rødder, rangerer som nummer 207 på verdensranglisten.

Forud for turneringen i Hamburg har hun blot deltaget i mindre turneringer på ITF-niveau. Derudover har hun i år også har været tilmeldt kvalifikationen til Wimbledon og French Open uden at nå hovedturneringen.

I kvartfinalen i Hamburg slog det unge tyske tennishåb semifinalisten fra French Open, italieneren Martina Trevisan, i tre sæt.

Finalemodstanderen Arantxa Rus er nummer 60 i verden. Skulle den 32-årige hollænder gå hele vejen i Hamburg, vil det være karrierens største turneringssejr.

Lørdagens finale spilles klokken 13.30.