Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Carlos Alcaraz tager sit andet Indian Wells-mesterskab i træk

Ritzau
Det var titel nummer 13 på ATP-niveau, Carlos Alcaraz natten til mandag sikrede sig i Indian Wells.
Det var titel nummer 13 på ATP-niveau, Carlos Alcaraz natten til mandag sikrede sig i Indian Wells.Frederic J. Brown/AFP
Den spanske tenniskomet Carlos Alcaraz holder fast i mesterskabet ved ATP Masters 1000-turneringen Indian Wells i den californiske ørken i USA.

Kort efter midnat natten til mandag gjorde den 20-årige spanier det atter af med Daniil Medvedev, som for andet år i træk trak det korte strå i finalen af den prestigefyldte turnering.

Carlos Alcaraz satte russeren til vægs med cifrene 7-6, 6-1.

"Jeg nyder at spille sådan nogle kampe med dig," sagde Alcaraz, da trofæet skulle overrækkes.

"Forhåbentlig er der flere finaler at se frem til."

Spanieren startede sløset ud med uprovokerede fejl, og det lignede ren rutine, da Medvedev gjorde det til 3-0 i første sæt.

Den forsvarende mester fandt dog formen, formåede at bryde tilbage og trak det 1 time og 11 minutter lange sæt ud i en tiebreak, som han vandt.

I andet sæt formåede russeren kun at holde serv en enkelt gang, og Carlos Alcaraz kunne ubesværet lukke sættet til 6-1 og dermed kampen.

Indian Wells er en af de største turneringer i den årlige tenniskalender og rangerer lige under de fire grand slam-turneringer i prestige.

Både på kvindesiden og herresiden er der i alt ni millioner dollar på spil i præmiepenge. Det svarer til 61,6 millioner danske kroner, hvoraf cirka 7,53 millioner kroner går til turneringens vinder.