Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Simona Halep reagerer efter at Jannik Sinner ikke er blevet suspenderet i dopingsag

Flashscore
Simona Halep
Simona HalepProfimedia
En forsvindende lille mængde Clostebol blev fundet i den prøve, der blev taget fra Jannik Sinner under Indian Wells. Myndighederne mener dog ikke, at der var tale om forsæt, og italieneren mister derfor kun sine ranglistepoint og præmiepenge fra turneringen.

Jannik Sinner blev testet positiv for spor af Clostebol, et forbudt stof, der blev fundet i hans urin i uendeligt små mængder på mindre end en milliardtedel af et gram. Den positive prøve blev opdaget af ITIA efter en kontrol ved Indian Wells-turneringen.

Efter en lang og detaljeret undersøgelse foretaget af International Tennis Integrity Agency blev det fastslået, at indtagelsen var utilsigtet, og at Jannik Sinner er uskyldig. Verdensranglistens nummer et kan derfor spille ved US Open, som starter i næste uge.

Sinner har også lige vundet ATP 1000-turneringen i Cincinnati.

Stjerner reagerer på Sinner-sagen

Det er langt fra alle, der føler, at Jannik Sinner skal have lov til at "gå fri". Flere spillere har udtrykt deres utilfredshed med dommen. Blandt andre har Denis Shapovalov og Nick Kyrgios stillet sig uforstående for beslutningen, hvilket de har givet udtryk for på det sociale medie X.

En spiller, der uden tvivl også føler sig uretfærdigt behandlet, er Simona Halep. Den rumænske tennisspiller vendte tilbage til tennisverden i foråret, efter hun i 2022 var blevet idømt fire års karantæne, som dog blev sat ned til ni måneder.

Kort efter offentliggørelsen af Sinners dom lagde Simona Halep et citat fra den rumænske digter og historiker Nicolae Iorga ud på sin Instagram-konto, hvilket virker til at være en indirekte besked om hendes situation og Jannik Siners sag.

Citatet, som den rumænske tennisstjerne har valgt, kan afspejle hendes følelser og tanker om de seneste omstændigheder i hendes sportslige liv. Halep har været aktiv på de sociale medier, hvor hun har forsøgt at udtrykke sine følelser i forhold til de udfordringer, hun står over for.

"Den, der har gjort dig uret, står ikke tilbage med en gæld til dig, men med et tab til sig selv," var det citat fra Nicolae Iorga om uretfærdighed, som Halep postede.