Maria Sakkari overrasker hjemmebanefavorit og er klar til finale ved Indian Wells
Der var høje forventninger til den amerikanske tennisdronning Coco Gauff, som med publikum i ryggen havde gode muligheder for at spille sig i finalen ved Masters 1000-turneringen Indian Wells.
Gauff ligger selv nummer tre på verdensranglisten, mens hendes semifinalemodstander, grækeren Maria Sakkari, ligger nummer ni.
Godt nok var Gauff bookmakernes favorit, men det var den 28-årige græker, der lagde bedste ud. De to semifinalister spillede et tæt første sæt, men ved stillingen 4-4 blev Coco Gauff brudt, og Sakkari servede efterfølgende sættet hjem.
I andet sæt blev det endnu mere jævnbyrdigt. De to spillere brød hinanden to gange i løbet af sættet, som derfor skulle afgøres i tiebreak. Her var Gauff stærkest og vandt tiebreaken med 7-5.
Det slog dog ikke Maria Sakkari ud af kurs. Hun startede godt nok det afgørende sæt med at blive brudt, men hun brød tilbage lige efter til 1-1 og brød igen i fjerde parti og bragte sig på 3-1. Herefter så hun nærmest usårlig ud.
Sakkari vandt derfor sættet med 6-2, hun er dermed klar til finalen mod Iga Swiatek.
Finalen spilles søndag aften klokken 20.