Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Elmer Møller når semifinale i portugisisk Challenger: Besejrer top 100-spiller

Andreas Würtz Adamsen
Elmer Møller kan med en eftermiddagssejr lørdag spille sig i finalen den portugisiske hovedstad.
Elmer Møller kan med en eftermiddagssejr lørdag spille sig i finalen den portugisiske hovedstad.Marco Zac/NurPhoto/NurPhoto via AFP
Med en sejr i tre sæt over argentinske Thiago Agustín Tirante spillede danske Elmer Møller sig lørdag eftermiddag sig i semifinalen af den portugisiske Challenger-turnering, Lisboa Belém Open.

Det 21-årige danske tennistalent Elmer Møller fortsætter sin flotte form. Lørdag eftermiddag besejrede danskeren nemlig den argentinske top 100-spiller Thiago Agustín Tirante i kvartfinalen af den portugisiske Challenger-turnering, Lisboa Belém Open.

Danskeren var ellers end ikke kvalificeret til turneringen, efter han i sin kvalifikationsfinale tabte til franske Clément Tabur, men Møller kom alligevel med til turneringen som lucky loser, hvorefter han først besejrede italienske Andrea Pellegrino, dernæst spanske Oriol Roca Batalla og senest nu altså Tirante.

Lørdag startede Møller absolut flyvende, da han allerede i første serveparti formåede at bryde argentineren, og trods at han selv tabte sin serv ved stillingen 4-3, formåede Møller alligevel at tage første sæt med 6-4.

Andet sæt gik anderledes skidt for Møller, der hele tre gange tabte egen serv, men til gengæld formåede Møller også at bryde argentinerens serv to gange, så andet sæt endte alligevel med et nederlag på 4-6.

Tredje sæt var dog et helt suverænt flot sæt for Møller, der lykkedes med at holde egen serv hele sættet igennem, mens han hele to gang brød Tirante, og dermed sluttede det hele med en dansk sejr i tre sæt på 6-4, 4-6, 6-3.

Nu har Møller så mulighed for at spille sig i sæsonens tredje Challenger-finale, efter danskeren i både maj og august nåede Challenger-finaler i henholdsvis Augsburg og Liberec, hvor det dog blev til nederlag i begge tilfælde.

I semifinalen venter 22-årige belgiske Raphaël Collignon, der lørdag besejrede ungarske Zsombor Piros. Dette opgør spilles allerede lørdag eftermiddag. I den øvrige semifinale mødes schweiziske Alexander Ritschard med enten amerikanske Emilio Nava eller portugisiske Henrique Rocha.