Stilsikker Holger Rune vinder med 6-2, 6-4 over Thiem og er i 3. runde i Monte Carlo
Holger Rune var aldrig rigtig i problemer mod verdens nummer 106, selvom Thiem bed godt fra sig. Danskeren spillede aggressivt og en række flotte stopbolde satte flere gange østrigeren under hårdt pres. Han er altså i glimrende form til den prestigefyldte grusturnering.
Og selvom Thiems placering på verdensranglisten ikke er prangende grundet et skadesforløb, så har han dog tidligere vundet US Open i 2020 og været i to French Open-finaler, så det var ikke nogen ufarlig modstander, han var oppe mod.
Ikke desto mindre var første sæt høj klasse fra verdensranglistens nummer 9,
Det dramatiske højdepunkt indtraf, da Rune under en duel ramte en boldpige, som dog ikke kom slemt til skade, men som måtte udskiftes. Triumfen kom efter tre matchbolde og varede blot lidt over halvanden time.
I tredje runde skal Rune, der er seedet sekser, enten møde argentinske Francisco Cerundolo eller italienske Matteo Berrettini. En kamp, der i skrivende stund endnu er i gang. Rune er også fortsat med i double-turneringen, hvor han stiller op sammen med Taylor Fritz.