Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Wozniackis næste modstander: "Det bliver en stor udfordring for os begge to"

Ritzau
Tidligere på sommeren vandt Marketa Vondrousova højst overraskende Wimbledon, selvom den 24-årige tjekke var useedet.
Tidligere på sommeren vandt Marketa Vondrousova højst overraskende Wimbledon, selvom den 24-årige tjekke var useedet. Minas Panagiotakis/Getty Images North America/Getty Images via AFP
Caroline Wozniackis næste modstander ved WTA 1000-turneringen i Montreal, Marketa Vondrousova, glæder sig til at møde danskeren, der netop har gjort comeback på den internationale tennisscene.

"Det bliver en stor udfordring for os begge to, så vi får se. Jeg kan ikke vente med at spille," siger Marketa Vondrousova i et interview på WTA's hjemmeside.

Uden de store problemer slog Wozniacki kvalifikationsspilleren Kimberly Birrell med 6-2, 6-2.

I anden runde skal danskeren møde Wimbledon-mesteren som tirsdag aften slog egypteren Mayar Sherif 6-4, 6-2.

"Jeg så et par point i dag, og hun ligner ikke en, der har været væk i tre og et halvt år. Jeg føler, at hun bliver nødt til at være klar, hvis hun vil komme tilbage."

"Hun er en stor vinder," siger Vondrousova om Wozniacki.

Selv var den 33-årige dansker tilfreds med sin indsats i første runde.

"Jeg er glad og en smule træt. Det var sjovt at spille på Centre Court foran et stort publikum igen, og jeg er meget tilfreds med at kunne vinde min første kamp i mere end tre og et halvt år."

"Jeg vidste ærligt talt ikke, hvad jeg skulle forvente, men jeg er meget tilfreds med mit spil og måden, jeg kom igennem på. Det er ikke nemt, når man ikke har spillet kamp så længe," sagde Wozniacki på pressemødet efter kampen.

Det store mål for Wozniacki i år er US Open, som begynder i slutningen af august. To gange tidligere har Wozniacki spillet sig frem til finalen i den amerikanske grand slam-turnering i New York.

"Jeg vil forsøge at vinde, at spille så mange kampe her som muligt, og jeg håber, at jeg topper ved US Open," har Wozniacki udtalt på et pressemøde op til turneringen.

Danskeren understregede her, at hun ikke stresser over sit comeback. Hun nyder livet og har begge sine børn med i Canada.

"Realistisk, når du ikke har spillet en kamp så længe, kan du ikke til træning kopiere det med at være med i en kamp. Så mit fokus er at spille mit bedste og spille på den måde, som jeg har trænet. Jeg stresser ikke," har danskeren udtalt.