Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Rune fik flot start på titelforsvar i München med sikker sejr over tysker

Flashscore
Opdateret
Rune fik flot start på titelforsvar i München med sikker sejr over tysker
Rune fik flot start på titelforsvar i München med sikker sejr over tyskerProfimedia
Holger Rune fik en god start på sit titelforsvar ved ATP-turneringen i München, BMW Open, da han vandt forholdsvis sikkert over verdensranglistens nr. 112, Yannick Hanfmann 6-3, 6-4

Den danske tennisstjerne viste ved flere lejligheder, at der var reel klasseforskel mellem de to. I første sæt behøvede Rune blot at bryde tyskerens serv en enkelt gang for at sikre sig sættet.

Danskeren sendte den 12 år ældre tysker på hårdt arbejde med vinklede slag og gode stopbolde.

Rune og Hanfmann brød hinanden på skift i de to første partier i andet sæt. Ved 3-3 brød Rune igen tyskeren og så kiggede danskeren sig ikke tilbage.

Det var ikke alt der sad som det skulle for den forsvarende mester på en kold bane i München. Termometeret viste blot fire grader, men det var ikke nok til at ryste danske Rune.

Næste modstander bliver enten Cristian Garin fra Chile eller italienske Lorenzo Sonego.