Svensk tennis-stjerne diskvalificeret: Hamrede ketcher ind i dommerstol - Se episoden her
Situationen eskalerede, da svenskeren ved stillingen 5-5, og 30-30 i eget serveparti mente, at en bold fra franskmanden var ude.
Da bolden imidlertid ikke blev dømt ude bad svenskeren kampens portugisiske dommer Santos om, at komme ned og tjekke boldmærket på det røde grus i Lyon.
Det nægtede Santos, hvilket fik svenskeren op i det røde felt: "Jeg har aldrig oplevet en dommer, der ikke ville komme ned og tjekke et mærke på gruset før", sagde han blandt til dommeren i den ophedede diskusssion, der blev mødt af højlydte protester fra det franske publikum.
Da Fils efterfølgende formåede at bryde svenskerens serv til 6-5, havde svenskeren fået nok, og da de to spillere skulle bytte side, hamrede svenskeren sin ketcher ind i dommerstolen, hvorved ketcheren knækkede, og svenskeren fik en automatisk diskvalifikation.
Svenskeren kan nu sandsynligvis se frem til en hård straf og en klækkelig bøde eftersom tyskeren Alexander Zverev i februar var ude i et lignende scenarie i Acapulco.
Zverevs raserianfald mod dommeren skete dengang, efter at Zverev sammen med makkeren Marcelo Melo fra Brasilien tabte 2-6, 6-4, 6-10 til briten Lloyd Glasspool og finnen Harri Heliovaara.
Den olympiske mester mistede besindelsen, da han gik forbi dommerstolen, som fik tre kraftige slag med ketsjeren.
Dernæst satte Zverev sig ned kortvarigt, inden han igen rejste sig og råbte af dommeren og gav dommerstolen endnu et kraftfuldt slag med ketsjeren.
Den tyske tennisspiller Alexander Zverev blev af ATP blevet idømt en bøde på 40.000 dollar og frataget præmiepenge på over 30.000 dollar. Verdensranglistens nummer tre mistede også sine ranglistepoint fra turneringen, hvor han var forsvarende mester i singlerækken.