Tennis-stjerne kunne ikke håndtere nederlag: Udviklede bulimi og græd sig selv i søvn
Garcia fortæller, at hun ofte søgte tilflugt gennem mad: "Alle er forskellige. Nogen stopper med at spise, men jeg havde det omvendt. Jeg søgte tilflugt i mad", siger Carolina Garcia.
"Jeg følte mig tom, ked af det og blev nødt til at fylde mig selv på en måde. Følelsen kom fra ubehaget ved ikke at kunne gøre de ting på banen, som jeg håbede og så led jeg psykisk."
Mad blev Garcias form for flugt, men efter at have diskuteret problemet med sin familie og venner, lærte hun, at nøglen til at overvinde tilstanden var ikke at være så hård ved sig selv.
"Jeg har lært at acceptere det og føler mig mindre skyldig, når det sker. At tillade mig selv noget forkælelse dulmer trangen", siger Caroline Garcia.
Den 29-årige, der vandt kvindernes sæsonfinale i slutningen af sidste sæson, er en af favoritterne ved det kommende Australian Open, der begynder den 16. januar. Hendes hidtil bedste resultat ved Australian Open var fjerde runde i 2018.