Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Sinner tager karrierens største titel og rykker ind bag Holger Rune

Ritzau
Sinner tager karrierens største titel og rykker ind bag Holger Rune
Sinner tager karrierens største titel og rykker ind bag Holger RuneProfimedia
Den italienske tennisspiller Jannik Sinner tog sent søndag aften dansk tid sin hidtil største titel i karrieren.

I Toronto vandt han for første gang en ATP 1000-turnering, da han i finalen slog Alex de Minaur.

Cifrene lød 6-4, 6-1 i Canadian Open-finalen.

Med triumfen avancerer han til verdensranglistens sjetteplads, hvilket er hans højeste placering i karrieren.

Dermed ligger han lige bag Holger Rune, der mandag avancerer til femtepladsen for første gang.

Finalens første sæt havde et pudsigt forløb, da Sinner både brød til 2-0 og 4-2, men begge gange blev der brudt direkte tilbage.

Men da Sinner brød til 6-4, var sættet selvsagt hans.

I andet sæt var der ikke flere comebacks tilbage i australieren, der kun kunne følge med til stillingen 1-1, inden Sinner lukkede kampen.

Jannik Sinner - Alex de Minaur
Livesport

Sent søndag aften begyndte også kvindernes finale i Canadian Open.

Den blev spillet i Montreal og stod mellem amerikaneren Jessica Pegula og russeren Liudmila Samsonova.

Her blev russeren udkonkurreret af 29-årige Jessica Pegula, der dominerede kampen og kunne gå fra banen som sejrende efter blot 49 minutter.

Pegula, der ligger nummer tre i verden, vandt med cifrene 6-1, 6-0.

Samsonova havde sikret sin billet til finalen, da hun efter tre opslidende sæt tidligere søndag vandt semifinalen mod Elena Rybakina. Den kamp skulle have været spillet lørdag, men blev udskudt på grund af regn over Canada.

Det var dog for stor en udfordring for Samsonova med to sejre på én dag.

Dermed sikrede Pegula, der tidligere i år både nåede kvartfinalen ved Australian Open og Wimbledon, sig hurtigt titlen.