Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tennis Tracker: Rune-kamp udsat til søndag, Tauson vinder semifinale

Opdateret
Holger Runes kamp i Shanghai er blevet udskudt til søndag på grund af regn.
Holger Runes kamp i Shanghai er blevet udskudt til søndag på grund af regn.PHILIP FONG/AFP
Det er semifinaledag ved WTA 1000-turneringen i Beijing, mens flere af de tunge drenge er med i ATP-turneringen i Shanghai. Derudover er der dømt lidt af en danskerdag, da vi får tre singlekampe med dansk islæt i løbet af den første halvdel af dagen.

Kl. 13:45 - Det bliver ikke i dag, at Holger Rune får lejlighed til at udbygge sin sejrsstatistik mod Matteo Berrettini. Vandmasserne fra det høje falder i så voldsom grad over Shanghai, at de resterende kampe er udskudt til søndag.

Kl. 12:01 - Clara Tauson er klar til finalen i Hong Kong efter en sejr, der blot varede 75 minutter at hive i land. 

Læs mere om kampen her.

Imens er Runes kamp mod Matteo Berrettini indtil videre udskudt på grund af kraftig regn over Shanghai.

Følg den kamp her.

Kl. 11:36 - Coco Gauff (20) har endnu en gang vist sin evne til at komme tilbage efter at have været bagud i et sæt og besejret Paula Badosa (26) med 4-6, 6-4, 6-2 i den første semifinale i Beijing. Det er den niende finale i karrieren for den fjerdeseedede amerikaner og hendes anden ved en WTA 1000-turnering.

Kl.10:52 - Alexei Popyrin (25) og Jiri Lehecka (22) har booket deres plads i næste runde ved ATP 1000-turneringen i Shanghai efter sejre i lige sæt over henholdsvis Miomir Kecmanovic (25) og Jaume Munar (27).

Kl. 09:45 - Topseedede Jannik Sinner (23) er sikkert videre til tredje runde i Shanghai efter en overbevisende sejr på 6-1, 6-4 over Taro Daniel (31).

Kl. 08:45 - Der er tidligt sving i ketsjerne i Shanghai, hvor blandt andet Jannik Sinner er i aktion netop nu, og Carlos Alcaraz allerede har slået 19-årige Juncheng Shang i to sæt med cifrene 6-2, 6-2.

Klokken lidt over 10.00 skal danske Holger Rune så på banen mod den italienske superserver, Matteo Berrettini.

Følg kampen her

Man troede, at Matteo Berrettini var vendt tilbage til sin topform efter at have vundet to titler i træk i Gstaad og Kitzbühel. 

Men hans sejrsstime på ti kampe blev brat afbrudt af netop Holger Rune i første runde af Cincinnati Masters. Siden det nederlag har italieneren kæmpet for at genfinde den imponerende form, der gav ham tre ATP-titler tidligere i år.

Kl. 10.00 spiller også Clara Tauson, der er i semifinalen i Challengerturneringen i Hong Kong.

Følg Tauson her

Hun møder her franske Varvara Gracheva, der ligger som nummer 62 i verden, ti pladser højere end danskeren.

Endelig er Elmer Møller i semifinalen i Braga mod 36-årige Albert Ramos-Vinolas, og her står danskeren som favorit, trods det faktum at hans spanske modstander ligger 100 pladser over ham på verdensranglisten.

Følg den kamp her

Kl. 08:30 - Godmorgen og velkommen til vores dækning af dagens tennis!