Tennis Tracker: Sinner vinder sikker over Fritz ved ATP Finals, Holmgren tæt på stor skalp
Kl. 22:25 - Verdensranglistens nummer et havde ingen problemer i kampen mod Taylor Fritz ved sæsonfinalerne i Torino, hvor italieneren vandt kampen med 6-4, 6-4. Derfor er Sinner næsten stensikker på en plads i semifinalen.
Kl. 18:04 - Her kan du se højdepunkterne fra kampen mellem Daniil Medvedev og Alex De Minaur.
Kl. 16.53 - August Holmgren fik en flot start på opgøret mod Borna Coric, der er tidligere vinder af Indian Wells turneringen og har været helt oppe som nr. 12 i verden. Dankeren vandt første sæt 7-6, men så svarede kroaten flot tilbage og vandt andet og tredje sæt med 6-3, 6-4.
Kl. 15:32 - Daniil Medvedev skulle kun bruge to sæt til at besejre Alex de Minaur. Cifrene lød på 6-4, 6-2 efter en time og 20 minutters tennis.
Kl. 14:52 - Daniil Medvedev (28) og Alex de Minaur (25) tabte begge deres første gruppekamp i søndags og vil være desperate efter at holde liv i deres håb om at kvalificere sig i eftermiddag.
Medvedev fører 6-3 i indbyrdes opgør, selvom de Minaur vandt deres seneste møde ved French Open tidligere i år.
Kl. 12:20 - Danske August Holmgren skal i ilden i dag, når han ved en turnering i Lyon møder kroaten Borna Coric. Danskeren ligger nummer 197 på verdensranglisten, mens Coric ligger mere end 100 pladser bedre som nr. 94.
Kampen står til at starte kl. 12:45.
I Uruguay er en anden dansker på turné. Elmer Møller indleder en Challenger-turnering i Montevideo, hvor modstanderen er Oriol Roca Batalla fra Spanien. De to mødtes også i september måned, hvor den 31-årige spanier måtte trække sig i andet sæt, ved stillingen 6-3, 1-0 til Møller.
Kampen i Uruguay starter kl. 19:00 dansk tid.
Kl. 12:00 - Hej og velkommen til dagens Tennis Tracker, hvor der fortsat er action ved ATP Finals i Torino!
Først tager Daniil Medvedev (28) imod Alex de Minaur (25) kl. 14:00, og begge spillere går efter deres første sejr i turneringen.
Efter den kamp møder Jannik Sinner (23) Taylor Fritz (27) i et brag af en kamp kl. 20.30, hvor en plads i semifinalen står på spil.