Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Wozniacki slår mexicaner i US Open trods rygskade

Ritzau
Caroline Wozniacki cruiser videre.
Caroline Wozniacki cruiser videre.AL BELLO/GETTY IMAGES NORTH AMERICA/Getty Images via AFP
Der er fortsat en dansker med ved US Open. Caroline Wozniacki har nemlig spillet sig videre i løbet af natten.

Tennisstjernen Caroline Wozniacki er klar til tredje runde i US Open.

Der var dog drama undervejs, inden hun med cifrene 6-3, 6-3 slog Renata Zarazua fra Mexico, der er nummer 92 i verden.

Wozniacki havde kurs mod en sikker sejr foran med et sæt og ovenpå med et servegennembrud, da hun midt i andet sæt blev skadet i ryggen og øjeblikkeligt måtte modtage behandling.

Hun var klar til at fortsætte nogle minutter senere, og selv om hun i det første parti efter behandlingen blev brudt til 3-3, kørte hun sejren hjem i de efterfølgende partier.

Dermed står Wozniacki med gode muligheder for at nå grand slam-turneringens anden uge.

I tredje runde på lørdag stod hun til at skulle møde den fjerdeseedede, Elena Rybakina fra Kasakhstan, men Wimbledon-mesteren fra 2022 trak sig fra sin kamp i anden runde.

Nu skal Wozniacki i stedet møde den franske kvalifikationsspiller Jessika Ponchet, der er nummer 143 på verdensranglisten.