Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Rune kan få revanche mod amerikaner i US Open

Ritzau
Holger Runes US Open-modstander.
Holger Runes US Open-modstander.DYLAN BUELL/GETTY IMAGES NORTH AMERICA/Getty Images via AFP
Holger Rune møder Brandon Nakashima i US Open. Caroline Wozniacki møder kvalifikationsspiller.

Holger Rune skal for første gang i karrieren besejre Brandon Nakashima, hvis han vil videre til anden runde i US Open.

Den 23-årige amerikaner er således modstanderen i første runde af grand slam-turneringen i New York.

Det skriver US Open på X efter en lodtrækning.

I 2023 vandt Nakashima 6-0, 6-2 over Rune på hardcourt i Masters 1000-turneringen Shanghai Masters.

Det er det eneste reelle møde som seniorer for de to, men i 2021 vandt Nakashima også over Rune ved Next Gen ATP Finals, der er de unge professionelles sæsonfinale.

Rune er havnet i Alexander Zverevs fjerdedel af lodtrækningen og render ind i tyskeren i kvartfinalerne, hvis seedningerne holder.

Hos kvinderne møder Caroline Wozniacki i første runde en endnu unavngiven kvalifikationsspiller, mens Clara Tauson møder slovakken Anna Karolina Schmiedlova.