Wozniacki færdig i US Open efter fantastisk fight mod hårdtslående amerikaner
Caroline Woniacki er færdig i US Open efter at hun tabte i 1/8-finalen til amerikaneren Coco Gauff med 3-6, 6-3, 1-6 efter en ellers flot fight.
Caroline Wozniackis comeback-eventyr er slut i US Open.
Ottendedelsfinalen blev endestationen, da den 19-årige amerikaner Coco Gauff som ventet viste sig for stærk. Men først efter en meget lige kamp i tre sæt, hvor Gauff i slutningen var klart bedst.
På Arthur Ashe Stadium vandt verdens nummer seks med cifrene 6-3, 3-6, 6-1.
Wozniacki kan dog se tilbage på en fornem turnering, hvor hun i sin blot tredje turnering efter sit comeback fik tre sejre, blandt andet over verdens nummer 11 Petra Kvitova.
Den 33-årige dansker spillede en ganske fin kamp. Det var bare ikke helt nok mod en af WTA-tourens bedste.