Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Wozniacki fortsætter amerikansk eventyr i flot comeback

Flashscore
Opdateret
Wozniacki fortsætter amerikansk eventyr i flot comeback
Wozniacki fortsætter amerikansk eventyr i flot comebackMike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix
Caroline Wozniacki var på vej mod et nederlag, men vendte 0-1 i sæt til sejr over Jennifer Brady i US Open i tredje runde af årets sidste grand slam-turnering vandt hun med cifrene 4-6, 6-3, 6-1 over Jennifer Brady og er dermed klar til ottendedelsfinalerne.

Det lignede ellers et nederlag, da Wozniacki efter at have tabt første sæt kom bagud med et servegennembrud tidligt i andet sæt, men derefter skiftede kampbilledet totalt.

Noget paradoksalt stod mødet på Arthur Ashe Stadium - verdens største tennisarena - mellem nummer 433 og 623 på verdensranglisten.

Danskeren ligger lavest af de to efter at have været pensioneret i tre et halvt år, mens Brady i næsten to år har været ude med en knæskade. Den pådrog hun sig kort efter, hun nåede Australian Open-finalen og var 13'er i verden.

I sommer fik de begge comeback, og i US Open har de bevist, at de stadig har potentiale til top-20, men der er også stadig ustabilitet i spillet.

Kampen begyndte lidt ujævnt. Brady tog sit første parti rent, hvorefter Wozniacki vandt hele ni bolde i træk og kom ovenpå med et brud til 2-1. Det smed hun dog allerede i partiet efter.

Fra stillingen 4-6, 0-2 vandt Wozniacki 12 af de sidste 14 partier.

Dermed fulgte hun glimrende op på den fornemme sejr over verdens nummer 11, Petra Kvitova, i anden runde.