Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Wozniacki smed nerverne og mærkede forbedring: Jeg tog bedre beslutninger

Ritzau
Wozniacki smed nerverne og mærkede forbedring: Jeg tog bedre beslutninger
Wozniacki smed nerverne og mærkede forbedring: Jeg tog bedre beslutningerClive Brunskill/Getty Images/AFP
Caroline Wozniacki kom natten til tirsdag dansk tid sejrrigt ud af sin første grand slam-kamp siden januar 2020.

På Louis Armstrong Stadium vandt hun forholdsvis problemfrit med 6-3, 6-2 over russeren Tatiana Prozorova i US Opens første runde.

"Jeg er bare så glad for at være videre. Der var ting, der var gode, og ting, jeg kunne gøre bedre, men alt i alt er jeg lykkelig for sejren", siger Caroline Wozniacki på det efterfølgende pressemøde.

Her fortalte hun, at hun havde været nervøs op til kampen.

"Det er specielt at spille på Louis Armstrong, og jeg var lidt nervøs. Det var lang tid at skulle vente på kampen hele dagen, og det var en stor ære at skulle spille på aftenprogrammet på en stor ban".

Stats på kampen
Stats på kampenOpta by Flashscore - foto af AFP

"Jeg har ikke stået i en grand slam i mange år, så jeg skulle lige i gang. Man er altid nervøs før en første runde-kamp i en grand slam mod en spiller, jeg ikke kendte så godt, og som havde alt at vinde", forklarer den 33-årige dansker.

Hun havde spillet to opvarmningsturneringer inden US Open, men var ikke tilfreds med sit spil, da hun senest tabte i Cincinnati. Men hun mærkede forbedring i New York.

"Spillemæssigt tog jeg bedre beslutninger i dag end i Cincinnati, hvor jeg sagde, at jeg skulle blive bedre. Siden har jeg haft gode træninger, og jeg så banen bedre i dag, hvilket jeg er glad for".

I anden runde på onsdag skal Wozniacki op mod tjekken Petra Kvitova, der ligger nummer 11 i verden.

Hun er ligesom Wozniacki 33 år, og de to kan se frem til at møde hinanden for 15. gang.

"Det bliver kun sværere herfra, og jeg skal spille bedre for at vinde næste gang, men det skal hun også. Så det bliver en spændende kamp, forhåbentlig på en stor arena".