Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Wozniackis overkvinde vinder US Open finale efter formidabelt comeback

Flashscore
Wozniackis overkvinde vinder US Open finale efter formidabelt comeback
Wozniackis overkvinde vinder US Open finale efter formidabelt comebackProfimedia
Den 19-årige Coco Gauff tabte første sæt klart, men slog alligevel Aryna Sabalenka i US Open-finalen

Den 19-årige amerikanske tennisspiller Coco Gauff kan for første gang kalde sig vinder af en grand slam-turnering.

Sent lørdag aften dansk tid vandt hun US Open-finalen med cifrene 2-6, 6-3, 6-2 over belaruseren Aryna Sabalenka, der på mandag rykker op som nummer et på verdensranglisten.

Gauff lignede ellers længe en taber, men hun holdt sig inde i kampen, særligt i kraft af Sabalenkas mange fejl fra forhånden. Fra slutningen af andet sæt fandt Gauff dog et fremragende niveau.

Efter lidt mere end to timer på banen brød Arthur Ashe Stadium ud i ekstatisk jubel, da Gauff på sin første matchbold sikrede triumfen på hjemmebanen i New York.

Den bringer samtidig Gauff op som nummer tre i verden, hvilket er hendes bedste placering nogensinde.

Hun befinder sig i karrierens bedste periode, og med sejren i finalen vandt hun sin 12. kamp i træk.

For seks dage siden gik det i ottendedelsfinalen ud over Caroline Wozniacki, der i sit grand slam-comeback ellers førte med et servegennembrud tidligt i tredje sæt mod Gauff.