Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Carlos Alcaraz går ind til Canadian Open som favorit

Carlos Alcaraz går ind til Canadian Open som favorit
Carlos Alcaraz går ind til Canadian Open som favoritProfimedia
Det var en tenniskamp der går over i historien, da Carlos Alcaraz og Novak Djokovic tørnede sammen i Wimbledon-finalen. Spanieren får da også stadig gåsehud af at tænke tilbage på kampen.

Den 20-årige verdensetter forbereder sig til Canadian Open, hvor danske Holger Rune kan blive modstanderen i en eventuel kvartfinale.

På et pressemøde inden turneringen i Canada løber af stablen, bliver Alcaraz forholdt sin Wimbledon-titel.

”Helt ærligt, for mig er det at vinde Wimbledon som 20-årig noget, jeg drømte om, da jeg begyndte at spille tennis. Det var min fjerde turnering på græs, så det var helt uventet”, sagde Alcaraz ifølge Eurosport.

Den unge spanier fortæller videre hvordan han har Wimbledon-trofæet stående på spisebordet hjemme i sin lejlighed, så han hele tiden kan se det.

Statistik for Carlos Alcaraz
Statistik for Carlos AlcarazOpta by Flashscore - foto af AFP

Alcaraz er trods sine blot 20 år en garvet herre i forhold til at stå i de store finaler. Det er lykkedes via hårdt arbejde på træningsbanen. De erfaringer bruger han ofte i sin opladning til turneringer.

”Det er noget, jeg har arbejdet på for at være i denne position, hvor jeg kan kæmpe for store ting. Men man indser det aldrig, før man har gjort det”, siger Alcaraz og fortsætter: ”Der er nogle gange, hvor jeg tænker på det sidste point i US Open, det sidste point i Wimbledon og andre store turneringer, som jeg har vundet, og jeg kan stadig ikke tro det og får stadig gåsehud, så det er skørt”.

Carlos Alcaraz klarede sig ikke så prangende i National Bank Open sidste år, men vender tilbage opsat på revanche i år.

”Men et år senere tror jeg, at jeg har lært meget af den situation om, hvordan man håndterer presset, hvordan man håndterer det hele. Jeg har spillet på store stadioner i store turneringer, og jeg kæmper for store ting. Jeg tror, det hjalp mig meget med at vokse op som spiller, som person, og jeg tror, at jeg er helt anderledes et år senere”.

Første kamp for Alcaraz i Canada bliver i anden runde, hvor han møder vinderen af kampen mellem Bernabé Zapata og Ben Shelton.