Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Carlos Alcaraz husker 12-årige Rune: Glæder sig til kvartfinalen

Ritzau
Carlos Alcaraz har været overbevisende indtil videre.
Carlos Alcaraz har været overbevisende indtil videre.ADRIAN DENNIS/AFP
De to 20-årige tenniskometer Holger Rune og Carlos Alcaraz har fulgt hinanden gennem årene.

De er kun stødt sammen som professionelle på ATP Touren to gange, men mødes onsdag i London ved kvartfinalen i Wimbledon.

Og det ser verdensetteren Carlos Alcaraz frem til.

"Jeg husker, at jeg første gang så Holger, da vi var 12," siger Alcaraz.

"Så jeg glæder mig meget til kampen," siger han ifølge nyhedsbureauet AFP om Rune, der ligger nummer seks i verden.

Danskeren er blot syv dage ældre end sin spanske modstander, som han ikke frygter at møde.

"Jeg er ikke bange, jeg glæder mig," siger Rune, som i fjerde runde fik besøg af Kronprins Frederik i London.

Da de to var 12 år gamle spillede de double og nåede semifinalerne i en juniorturnering.

"Jeg tror, han er den samme, bare så meget bedre nu. Jeg tænker tilbage, da var han Carlos, nu er han stadigvæk Carlos," siger Holger Rune.

"Han er den samme, bare forbedret meget hurtigt," siger danskeren.

Han slog i fjerde runde Grigor Dimitrov med cifrene 3-6, 7-6, 7-6, 6-3.

Holger Rune er som den første danske mand siden Kurt Nielsen i 1958 klar til Wimbledons kvartfinaler i herresingle.

Carlos Alcaraz slog italienske Matteo Berrettini 3-6, 6-3, 6-3, 6-3 i fjerde runde for at nå kvartfinalen.