Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Holger Rune fik fint besøg i sin boks: Kronprinsen er en fed type

Ritzau
Rune fik fint besøg i sin boks: Kronprinsen er en fed type
Rune fik fint besøg i sin boks: Kronprinsen er en fed typeDylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix
Holger Rune havde fint besøg i sin boks, da han slog Grigor Dimitrov i Wimbledon mandag aften og dermed spillede sig i kvartfinalen.

Kronprins Frederik havde nemlig fået lov til at være med der, hvor det ellers kun plejer at være tennisstjernens hold, der har et sæde.

"Han er en fed type, synes jeg. Så det var nice at have ham i boksen", siger Holger Rune om kronprinsen efter kampen.

"Jeg har lige været oppe at snakke med ham, og han nød det meget. Han var glad for at se kampen", siger Holger Rune, der kalder kronprinsen "super, super sød".

Kronprinsen havde forud for kampen Grigor Dimitrov også aflagt den danske stjerne et besøg på træningsbanen.

"Det er fedt at kunne mærke supporten fra ham og hele Danmark", siger Holger Rune.

Kongehuset har til Ekstra Bladet oplyst, at besøget foregik i privat regi.

Kronprinsen var på plads på Court One
Kronprinsen var på plads på Court OneDylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

"Vi vidste godt, han ville komme i dag. Jeg talte med turneringsdirektøren i går, så han kunne få lov til at få adgang til træningsbanen, så de ikke stoppede ham. Det er lidt sjovere at komme backstage, end bare at gå rundt ude i Royal Box, ikke?", har Holger Runes mor og manager, Aneke Rune, udtalt til Ekstra Bladet.

Holger Rune vandt kampen i fjerde runde 3-6, 7-6, 7-6, 6-3 over bulgareren, der ellers var bookmakernes favorit før opgøret.

3 timer og 20 minutter tog det danskeren at hente sejren, og især mod og aggressivitet i opgørets to tiebreaks blev afgørende.

I kvartfinalerne skal Rune på onsdag op mod verdensetteren Carlos Alcaraz, som slog italienske Matteo Berrettini 3-6, 6-3, 6-3, 6-3.

Holger Rune er som den første danske mand siden Kurt Nielsen i 1958 klar til Wimbledons kvartfinaler i herresingle.