Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Holger Rune kommer fint fra start ved turnering i Hamburg

Flashscore/Ritzau
Holger Rune i aktion.
Holger Rune i aktion.MARCUS BRANDT/DPA/dpa Picture-Alliance via AFP
Efter Wimbledon-exitet til Novak Djokovic skulle Holger Rune rejse sig ved ATP-turneringen i Hamburg, og det gjorde han.

Holger Rune fik en lidt besværlig indledning på kampen, da han i sit første serveparti kom under pres af tre ungarske breakbolde.

Han vandt dog partiet med et servees, og det så ud til at kickstarte ham. I hvert fald vandt han Maroszans efterfølgende serveparti, og så handlede det bare om at holde serv i resten af sættet.

Med en pæn blanding af højt tempo, tålmodighed og en bundsolid forhånd lykkedes det uden specielt store problemer.

I andet sæt kom Holger Rune igen en smule under pres i sit første serveparti, men modstod en breakbold, inden han måtte bede om en timeout, så han kunne få en læge til at kigge på sit knæ.

Det var dog ikke noget, der så ud til at genere danskeren, som kort efter sikrede sig et servegennembrud, så han kom foran med 3-2 og senere 4-2.

På den måde havde Holger Rune sat sig selv i en drømmeposition og var lige ved at sikre sejren med endnu et servegennembrud ved stillingen 5-3.

Maroszan overlevede dog det hårde danske pres, inden Holger Rune selv sikrede sejren med et rent serveparti.