Nadal, Djokovic, Federer og Co - 5 uforglemmelige Wimbledon-kampe
Til at begynde med skal vi selvfølgelig sige, at dette er vores egen opfattelse, og alle vil have personlige favoritter, som måske ikke engang har krydset andres tanker, selvom de har stor følelsesmæssig værdi for dig. Men de følgende er vores absolutte, game-winning perler gennem tiderne.
5 Dustin Brown vs. Rafael Nadal 2015 - "The Artist Beats the GOAT".
Da Dustin Brown trådte ind på Center Court for første gang i 2015, sigtede tyskeren på at notere sin anden sejr mod en tidligere mester ved turneringen på tre år. To år efter at have slået 2002-vinderen Lleyton Hewitt i anden runde, mødte Brown den dobbelte mester Rafael Nadal på samme stadie af turneringen. Brown kom ind til kampen med masser af selvtillid efter at have slået Nadal på græs i deres eneste tidligere møde i november 2014.
For første gang i sin karriere ankom Nadal til Wimbledon i 2015 efter optrædener ved to græsbaneturneringer. Ved at udnytte den dengang nyligt forlængede græsbanesæson vandt spanieren sin fjerde titel på græs i Stuttgart før han tabte i første runde til Alexandr Dolgopolov i The Queen's Club.
Efter at have delt de første to sæt på Center Court, gik Brown totalt i offensiven på vej mod en fantastisk sejr. Den tårnhøje højrehåndsspiller havde stor succes med sin serv-og-flugtning taktik og han angreb konsekvent Nadals baghånd for at bryde spanierens rytme. Efter to timer og 33 minutter affyrede Brown sit 11. es i kampen og skaffede dermed sin plads i tredje runde.
"Jeg er glad for, at jeg fik spillet mod ham på Centre Court ligegyldigt om jeg vandt eller tabte," sagde Brown. "Alle børn, der spiller tennis, drømmer om at kunne spille på Center Court. At spille mod ham der er noget særligt."
4 Maria Sharapova vs. Serena Williams 2004 - En 17-årig tager Wimbledom med storm
Kun et par måneder havde russeren, som var 13. seedet i turneringen, fejret sin 17-års fødselsdag. I optakten til turneringen havde hun vundet sin første titel på græs mod Tatiana Golovin, da hun fejede franskmanden af banen i Birmingham. Hun nåede kun tredje runde ved Australian Open det år, mens hun på gruset i Paris nåede kvartfinalen ved French Open. Nu stod Wimbledon for døren, Sharapova havde allerede overraskende nået ottendedelsfinalen året før og vist masserne, at en ny stjerne var blevet født. Og denne uerfarne yngling skulle nu spille mod Serena Williams.
Den 23-årige havde allerede vundet seks Grand Slam-titler på det tidspunkt og havde vundet de sidste to finaler i Wimbledon. Dertil kom at Williams kun havde tabt et enkelt sæt indtil finalen og dominerede sine modstandere efter behag - men nu ventede unge Maria Sharapova på hende.
Men russeren chokerede ikke kun Serena Williams, men hele verden. Med en mentalitet, som nogle spillere i den bedste tennisalder ikke er i stand til at kalde frem, spillede den uskyldigt udseende pige, som ikke engang var myndig, fuldstændigt uimponeret og vandt trofæet med en sejr på 6-1, 6-4. Det var den første af blot to Sharapova sejre mod Williams, men den sommerdag i Wimbledon vil til gengæld huskes for evigt.
3 Novak Djokovic vs. Roger Federer 2019 - Mesteren leverer igen
I 2019 ville de færreste have forventet, at det ville være sidste gang, de ville se Roger Federer i en Grand Slam-finale. Kong Roger måtte kæmpe med skader igen og igen i de sidste faser af sin karriere, alligevel formåede han på fantastisk vis at spille sig i Wimbledon-finalen. Allerede i semifinalen gav schweizen eksempler på sit enorme repertoire i en klassik rematch mod Rafael Nadal, hvor Federer triumferede i tre sæt mod en. Dermed var han klar til finalen mod Novak Djokovic, som havde haft en noget lettere lodtrækning.
Søndagens finale varede 4 timer og 57 minutter og overgik dermed 2008-finalen, den hidtil længste, med ni minutter.
Den fortjente ikke en taber, men Federer måtte til sidst erkende nederlaget. Djokovic vandt med cifrene 7-6, 1-6, 7-6, 4-6, 13-12. Kampen kunne endda have været endnu længere, men en ny regel foreskriver, at man i Wimbledon spiller tiebreak ved stillingen 12-12 i femte sæt.
Den vandt Djokovic med 7-3, efter Federer tidligere i sættet havde misbrugt to matchbolde i egen serv. '
I finalen sad man med fornemmelsen af, at Federer var bedst. I hvert fald i de fire første sæt. Men Djokovic var ikke til at slippe af med, selv om han kun var mentalt til stede i hvert andet sæt. Han slog uimodståeligt sine vindere med den største selvfølgelighed og var en mester i at kulminere, når pointene var vigtigst. Som da første, tredje og femte sæt skulle afgøres i tiebreak.
2 John Isner vs. Nicolas Mahut 2010 - Den længste kamp nogensinde
Wimbledon-duellen mellem John Isner og Nicolas Mahut i 2010 står som et uforglemmeligt kapitel i tennishistorien. Efter mere end 11 timers spil sled Isner sig videre til anden runde med en sejr på 70-68 i femte og afgørende sæt.
Isner var på det tidspunkt nummer 19 på verdensranglisten, mens Mahut var nummer 149. Franskmanden kæmpede sig igennem tre kvalifikationskampe, hvor han allerede måtte spille overtid mod Bogdanovic (24:22 i tredje sæt), men han vidste ikke dengang, hvad der ville vente ham lidt senere.
Spektaklet begyndte den 22. juni 2010 og sluttede først efter flere afbrydelser på grund af mørke om aftenen den 24. juni. Femte sæt alene varede otte timer og 11 minutter. Forinden havde de to kun brugt knap tre timer på de første fire sæt. Den hidtidige rekord for en samlet kamp lød på seks timer og 33 minutter og blev sat i French Open i 2004, da Fabrice Santoro slog Arnaud Clement.
Wimbledon-arrangørerne valgt efter kampen at uddele et specielt minde til både spillerne og dommeren. "Jeg tror bare, at jeg skal have mig noget take out-mad og en massage. Bagefter skal jeg sove så meget som muligt", sagde John Isner efter kampen.
"Det er stort at have skrevet tennishistorie. Det er noget, som jeg vil dele med Nicholas Mahut for altid. Inden kampen tror jeg aldrig, at vi havde talt sammen, men det her vil vi dele, når vi mødes i fremtiden", forklarede Isner.
1 Roger Federer vs. Rafael Nadal 2008 - Den spektakulære finale
Opgøret mellem Björn Borg og John McEnroe i 1980 blev i flere årtier betragtet som den bedste kamp ved Wimbledon. Men det blev der lavet om på i 2008, hvor en 4 timer og 48 minutter lang finale vise sig at sig at vende op og ned pån opfattelse og samtidig lægge kimen til det, der sidenhen velsagtens kan betragtes som den største rivalisering i moderne tennis. Roger Federer og Rafael Nadal havde en hel del specielle møder i den lange tid, de konkurrerede på touren, men ingen forbliver så mindeværdig som Wimbledon-finalen i 2008.
"Jeg har været så heldig, at folk har talt om min kamp mod Björn Borg i 1980 som en af de store kampe. Men jeg så finalen i 2008 og sagde bagefter til mig selv: 'Det her er den bedste kamp, jeg nogensinde har set ved Wimbledon", udtalte John McEnroe til BBC i 2018, da 10 års-jubilæet' for finalen mellem Federer og Nadal blev markeret.
Fem sæt, herunder to tie breaks, måtte d'herrer igennem, før en dengang 22-årig spanier kunne hæve trofæet efter cifrene 6–4, 6–4, 6–7(5–7), 6–7(8–10), 9–7.
Næsten fem timers toptennis fra to af de måske største spillere nogensinde og på et konstant topniveau gennem hele kampen - hvad mere kunne tennishjertet ønske sig?