Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tennis Tracker: De Minaur i første Grand Slam-kvartfinale - Rune med ryggen mod muren

Opdateret
Tennis-tracker
Tennis-trackerProfimedia
Ventetiden er forbi, og verdens bedste spillere er klar til at kæmpe om årets tredje Grand Slam på græsbanerne i Wimbledon. Hold dig opdateret med alle opdateringer fra Wimbledon med vores Tennis Tracker.

Kl. 21:37 - Barbora Krejcikova (28) har udklasseret Danielle Collins (30) og sikret sig den sidste kvartfinaleplads hos kvinderne. Tjekken slog den 11. seedede 7-5, 6-3, og hun skal nu møde Jelena Ostapenko (27).

Kl. 20:53 - Man skal stå tidligt op, hvis man skal konkurrere med Novak Djokovic. Det måtte Holger Rune sande i første sat, som serberen helt problemfrit nappede på blot en halv time med 6-3.

Kl. 20:31 - Sikke en monumental indsats af den 13. seedede Taylor Fritz (26), der kom tilbage fra to sæt og vandt over Alexander Zverev (27) 4-6, 6-7(4), 6-4, 7-6(3), 6-3. Det er den anden Wimbledon-kvartfinale for den storspillende amerikaner.

Kl. 19:29 - Kampen mellem Taylor Fritz og Alexander Zverev trækker gevaldigt ud, og kampen mellem Rune og Djokovic er nu foreløbigt udsat til klokken 20.00.

H2H
H2HEnetpulse

Kl. 18:50 - Alex De Minaur er klar til næste runde ved Wimbledon efter en stærk sejr over franskmanden Arthur Fils. Kampen skulle ud i fire sæt for at blive afgjort, og det blev den med cifrene 6-2, 6-2, 4-6, 6-3.

Kl. 16:27 - Elina Svitolina (29) er klar til kvartfinalen efter at have besejret Xinyu Wang (22) med 6-2, 6-1 på bare 56 minutter. Ukraineren møder den fjerdeseedede Elena Rybakina (25) på onsdag.

Kl. 15:38 - Den tidligere mester Elena Rybakina (25) er sikkert videre til ottendedelsfinalen, efter at hendes modstander Anna Kalinskaya (25) blev tvunget til at trække sig, da hun var bagud 3-6, 0-3. Kasakheren er den højest seedede tilbageværende i kvindernes lodtrækning, og er derfor manges favorit til titlen.

Kl. 14:08 - Det tog over to timer, men den 25. seedede Lorenzo Musetti (22) har slået Giovanni Mpetshi Perricard med (21) 4-6, 6-3, 6-3, 6-2 og er dermed videre til kvartfinalen. Det bliver Musettis første Grand Slam-kvartfinale!

Kl. 10:50 - Der er en spændende dag i vente ved Wimbledon, hvor flere store spillere skal i aktion. Blandt andet skal Taylor Fritz og Alexander Zverev i kamp mod hinanden.

For danskerne er dagens højdepunkt nok, når verdensranglistens nummer to, Novak Djokovic, og Holger Rune brager sammen.

På kvindesiden møder Elena Rybakina Anna Kalinskaya, mens Jelena Ostapenko møder Yulia Putintseva.

Lorenzo Musetti, Alex De Minaur og Danielle Collins er blandt de andre stjerner, der går på banen i dag.

Tjek mændenes tidsplan her.

Se kvindernes tidsplan her.