Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tausons skrækkelige græs-sæson fortsætter: Færdig ved Wimbledon

Flashscore
Tausons skrækkelige græs-sæson fortsætter: Færdig ved Wimbledon
Tausons skrækkelige græs-sæson fortsætter: Færdig ved WimbledonProfimedia
Clara Tauson er færdig ved Wimbledon efter at hun tabte amerikaneren Danielle Collins i en kamp, der blev afbrudt tirsdag på grund af mørkets frembrud.

Sætcifrene var 6-3, 7-6 i amerikanerens favør.

Amerikaneren annoncerede i januar, at hun stopper karrieren efter denne sæson fordi hun lider af leddegigt, den samme sygdom som Caroline Wozniacki lider under.

Efter flotte resultater på grus, har Tauson absolut ikke kunne få spillet til at fungere på græs i denne sæson.

Clara Tauson lavede ganske enkelt for mange fejl til at komme tilbage i opgøret, som amerikaneren inden genoptagelsen førte med 6-3, 4-4.

Hun fik dog presset andet sæt ud i en tiebreak, men Danielle Collins var ovenpå, og danskeren tabte med 3-6, 6-7.

Dermed har Clara Tauson i tre forsøg endnu ikke formået at gå videre fra første runde på græsunderlaget i London.

I den del af kampen, som blev spillet tirsdag, var Clara Tauson voldsomt frustreret i langt det meste af kampen, og selv om hun havde mulighed for at starte på en frisk onsdag, så hun ikke ud til at have rystet det af sig.

Lige så snart det gik en smule skævt, slog hun ud med armene og gestikulerede ud mod sin træner, Lars Christensen.

Faktisk virkede hun slet ikke, som om hun troede på, at hun kunne lave et comeback mod verdens nummer 11, som er i gang med sin sidste sæson i karrieren.

Ikke desto mindre formåede hun altså at holde serv i de første par partier, men da tiebreaken kom i gang, var hun hurtigt et skridt bagud.

Danielle Collins fik to matchbolde og udnyttede den anden.