Thomas Delaneys skadespause opjusteret til to måneder - I gang med genoptræning
Men mandag oplyser Sevilla, at Delaney skal holde pause i dobbelt så lang tid med den knæskade, han pådrog sig. Nu hedder tidshorisonten otte uger.
Den danske landsholdsspiller blev skadet 22. november i Danmarks første VM-kamp mod Tunesien. Han udgik kort før pausen i 0-0-åbningskampen mod tuneserne.
Dansk Boldspil-Union (DBU) meddelte dagen efter, at der ventede Delaney en genoptræningsperiode på fire uger.
Men nu hedder prognosen otte uger - altså det dobbelte. Det oplyser Sevilla mandag på sin hjemmeside, hvor fodboldklubben leverer en status på flere skadede spillere.
Den spanske klub forklarer, at der er tale om en forstrækning i Delaneys højre knæ, og at han begyndte genoptræningen for ti dage siden.
Hvis prognosen holder stik, så ligner det tidligst et comeback til Delaney i februar.
Sevilla spiller sin næste kamp allerede onsdag i den spanske pokalturnering Copa Del Rey, hvor holdet gæster Juventus Torremolinos.