Thomas Frank henter David Beckhams søn til Brentfords andethold
Romeo Beckham var tilknyttet Arsenals akademi som 13-årig i et stykke tid før han besluttede at holde en pause. Derefter genoptog han karrieren i Inter Miami, hvor hans berømte far er medejer. Og nu vender han altså tilbage til England i håbet om at kunne skabe sig en karriere i Brentford.
Klubbens andetholds-træner Neil MacFarlane siger:
"Vi har været virkelig glade for Romeo, siden han kom til klubben. Han har arbejdet virkelig godt, og han er hurtigt blevet en del kulturen og gruppen af spillere i Brentford", siger MacFarlane.
"Han har opført sig eksemplarisk på og uden for banen og er blevet stadig mere fit i løbet af hans trænings ophold, og derfor giver det nu mening, at han får chancen for at vise sit værd på en lejekontrakt.", siger MacFarlane, der beskriver Beckham som en spiller med en glimrende teknik, som kan spille på forskellige positioner.
Selv siger den 20-årig angriber: "Jeg er meget stolt og meget glad for at være her," Jeg kom her egentlig for bare at holde mig i form, men så kom chancen for at komme på lån her, og jeg har aldrig været så begejstret. Hvis man ser på Brentford er det en klub, der er på vej frem meget hurtigt. Jeg er meget taknemmelig for at være her", siger Romeo Beckham.