Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Franks Brentford udstillede Liverpools forsvarsproblemer med flot sejr

Thomas Franks Brentford udstillede Liverpools forsvarsproblemer med flot sejr
Thomas Franks Brentford udstillede Liverpools forsvarsproblemer med flot sejrAFP
Thomas Franks Brentford tog en flot skalp mandag aften hjemme på Gtech Community stadium, da Jürgen Klopps Liverpool blev sendt hjem med et nederlag på 3-1.

Brentford stillede op med fire danskere i startopstillingen, Mathias Jensen, Mads Roerslev Rasmussen, Christian Nørgaard og Mathias Zanka Jørgensen.

Hjemmeholdet fik en perfekt start på kampen efter 14 minutter, da Ibrahima Konate i et forsøg på at cleare et hjørnespark fra Brentford ramte bolden forkert og sendte den i eget net.

Kort før pausen fordoblede Brentford føringen, da Mathias Jensen serverede et perfekt oplæg for Yoane Wissa, der dirigerede et hårdt hovedstød mod det nærmeste hjørne. Alisson fik dog pareret hovedstødet, men VAR viste, at bolden havde været over stregen.

Brentford - Liverpool
Brentford - LiverpoolOpta by Stats Perform

Liverpool dominerede totalt 2. halvleg, der stort set forløb som 'et stort pres mod Brentford-målet, og fik fortjent reduceret fem minutter efter pausen, da Alex Oxlade-Chamberlain kom højest til et indlæg fra Trent Alexander-Arnold og headede bolden sikkert i netmaskerne.

I kampens resterende del var Brentford under et enormt pres fra udeholdet. Men selv om bolden tit dansede faretruende rundt i Brentfords straffesparksfelt, red Thomas Frank og Co stormen af, og lukkede kampen effektivt efter 84 minutter, da Bryan Mbeumo vandt en hård nærkampsduel mod Konate og sendte bolden sikkert ind bag Alisson.

Liverpool er dermed stadig på 6.pladsen med 28 points for 17 kampe mens Brentford rykkede op på 7.pladsen med 26 points for 18 kampe.