Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Thorbjørn Olesen smadrer banerekord med fantomrunde

Ritzau
Thorbjørn Olesen smadrer banerekord med fantomrunde
Thorbjørn Olesen smadrer banerekord med fantomrundeProfimedia
Danske Thorbjørn Olesen præsterede søndag en af karrierens bedste runder golf.

Utrolige ti birdies leverede den 34-årige dansker, og da runden ellers var bogeyfri sluttede han på 61 slag - eller ti slag under banens par.

Og det er ny banerekord i The Dunes Golf and Beach Club, hvor PGA Tour-turneringen Myrtle Beach Classic afvikles.

Den tidligere rekord lød på 63 slag, skriver PGA Tour på det sociale medie X.

Olesen klarede cuttet, men havde ikke været specielt prangende tidligere i turneringen, inden fantomrunden søndag katapulterede ham frem på leaderboardet.

Han startede runden i den tunge ende, men ligger med i alt 12 slag under par aktuelt på en delt syvendeplads, inden størstedelen af feltet har spillet fjerde og sidste runde færdig.

Hvis Olesens fjerde runde er et udtryk for hans nuværende form, er timingen ualmindelig god. I næste uge gælder det således årets anden major, PGA Championship, der afvikles i Valhalla Golf Club i Louisville.

Her stiller også Rasmus og Nicolai Højgaard til start.