Tidlige tennis-stjerne bor i sønderbombet hus og flyver droner for Ukraine i krigen mod Rusland
Dolgopolov befinder sig i dag alenlangt fra det luksuriøse tennisliv, han førte for blot 18 måneder siden, hvor han afsluttede sin aktive tennis-karriere med en kamp mod Novak Djokovic.
I dag er det ikke længere tennis-tøj, håndklæder, bananer, energidrikke og tennisketchere, han pakker i sin taske, men derimod en Kalashnikov riffel, ammunition, kikkert og skudsikker vest.
Da russerne gik ind Ukraine, var Dolgopolov i Tyrkiet og nød livet. Men da krigen brød ud, tog han hurtigt beslutningen om, at han ville melde sig frivilligt til hæren:
Den 34-årige tænker stadig over sit gamle liv, men er taknemmelig for nogle af de færdigheder, det gav ham: "Tennis forberedte mig helt sikkert på det her. Du tænker hurtigt, jeg kan præstere godt under pres, jeg går ikke meget i panik. Mange ting, du bruger i tennis, kan du overføre til krig", siger Dolgopolov.
"Fra marts var jeg allerede ved at gøre mig klar, fordi jeg forstod, at der ville blive brug for mig. Jeg havde aldrig rørt et våben før. Først er du i chok, så forsøger du at bevare roen og udføre dit arbejde. Forkerte beslutninger kan koste dig dit liv.'