Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere midtbane-legende skal redde Valencia i La Liga

Ritzau
Ruben Baraja i kamp mod Manchester United i Champions League
Ruben Baraja i kamp mod Manchester United i Champions LeagueProfimedia
Ruben Baraja er manden, der skal redde Valencia ud af ilden i La Liga.Tirsdag oplyser fodboldklubben, at Baraja, som spillede for Valencia fra 2000 til 2010, er blevet ansat som cheftræner.

Det sker, efter at Valencia i slutningen af januar fyrede Gennaro Gattuso. Italieneren fik sparket efter kun lidt over et halvt år på posten.

Valencia kæmper gevaldigt med resultaterne i denne sæson og befinder sig under nedrykningsstregen i Spaniens bedste række. Holdet er nummer 18 med blot 20 point efter 21 kampe.

47-årige Ruben Baraja er Valencias sjette cheftræner inden for de seneste tre et halvt år. I den periode har klubbens mangeårige assistenttræner Salvador Gonzalaz Marco tre gange ageret midlertidig træner.

I sine ti år i klubben spillede Baraja over 350 kampe for Valencia. I både 2002 og 2004 hjalp han klubben til det spanske mesterskab, ligesom det i 2008 også blev til en pokaltriumf.

I 2004 vandt Valencia ligeledes Uefa Cup, der senere blev til Europa League, med Baraja på holdet.

Ruben Baraja har desuden spillet 43 kampe for det spanske landshold.