Tidligere Roma-stjerne fik drømme-debut for Galatasaray
Favoritterne fra Istanbul, der også havde Victor Nelsson med fra start, satte sig på begivenhederne fra kampens begyndelse, men formåede dog ikke for alvor at få lukket op for modstandernes forsvar til efter 57 minutter.
Her gav Zaniolo en prøve på sine store kreative evner, da han spillede en et-to kombination med Milot Rashica og efterfølgende skruede bolden uden for Kasimpasa-keeperens rækkevidde.
Der blev ikke scoret mere i kampen og dermed befæstede Galatasaray deres position i toppen af den tyrkiske tabel, hvor de indtager førstepladsen ni points foran deres bitre rivaler fra Fenerbahce på andenpladsen.
Zaniolo, der to gange har kæmpet sig tilbage efter korsbåndsskader, blev solgt i januar´s transfervidue efter at han var raget uklar med AS Romas portugisiske træner Jose´ Mourinho.